|
FirkløvermetodenVi forventer at blive hørt af dem, der bestemmer. Desværre har vores meninger ofte ingen direkte relevans for beslutningstagerne. De sidder med tekniske problemer og komplicerede hensyn til mange sider. Vi sidder med vores erfaringer, værdier og almindelige indtryk af sagen. Dialogen ender ofte i 'Goddag mand-økseskaft'.
|
Dansk Kommunikations høringer er designet til at skabe en mere regulær, gensidig forståelse. Dybest set drejer de sig om at bygge bro mellem de professionelle beslutningstagere og de uprofessionelle menige. På den ene side motiveres ”de uprofessionelle” til at bruge kræfter på den givne sag. På den anden side presses de professionelle til at forenkle og fokusere. Så kan de uindviede skyde genvej igennem detaljerne og koncentrere sig om det vigtige. Vi bruger firkløvermetoden, der integrerer framework, forståelse, facilitering og formidling.
|