Funktionelle lidelser

Mange mennesker døjer med lidelser, som lægevidenskaben ikke har en medicinsk diagnose på. Disse ”funktionelle lidelser” forpester folks liv og koster mange lægetimer. De ligger også bag en stor del af sygefraværet og førtidspensionerne. Det har fået TrygFonden til at afsætte 48 millioner til at hjælpe mennesker med funktionelle lidelser. Fonden vurderer, at mange både kan forebygges og behandles bedre.

image

For at få de bedste ideer frem har fonden bragt fagfolk fra vidt forskellige videnskabelige miljøer og praktiske sammenhænge i en diskussion, der skal løbe over de næste par år. Dansk Kommunikation faciliterer diskussionen.

Projektet skal ikke alene føre til udvikling og afprøvning af metoder til behandling og forebyggelse. Det skal også være med til at gøre funktionelle lidelser mere kendte og anerkendte  både blandt læger og bevilgende myndigheder og i samfundet generelt.

image

 

 

 

 

 

 

 

 

Tusindvis af danskere er så plaget af smerter, at de ikke kan klare sig igennem hverdagen, men hverken sundhedsvæsnet eller bistandskontoret har egnede tilbud til dem. Hvordan kan de hjælpes, spørger TrygFonden.